Jeg har lige opdaget, at Papa M aka David Pajo spiller på Drone i København den 8. august.
Jeg har aldrig været nogen stor fan af Slint (alt for indie), Zwan (alt for Billy Corgan) eller de 7000 andre projekter, han har været med i, men da jeg i tidernes morgen gik på Journalisthøjskolen og mest bare sad på mit klubværelse i Århus N og var ung, forvirret og Barometer-emo, gav Papa M’s ‘Over Jordan’ pludselig ret god mening. Det gør den faktisk stadig, selv om jeg ikke har lyttet til pladen i årevis.
Sangen hedder egentlig Wayfaring Stranger og er en gammel amerikansk standard fra 1800-tallet. Det er efterhånden de færreste country, bluegrass eller folk-navne, der IKKE har indspillet deres egen version af Wayfaring Stranger – den er sågar blandt de folk-standarder, Neil Young fucker helt på ‘Americana’. Her er til gengæd fem af de bedste fortolkninger:
1. Tennessee Ernie Ford
2. Emmylou Harris
3. Sixteen Horsepower
4. Doc Watson
5. Jack White
6. … og så en til alle hipsterne derude
Bloggers By Choice 
Jeg er også ret pjattet med Neko Cases version .. (og er desværre til Skanderborg, når der er Papa M) http://www.youtube.com/watch?v=-99BM_GG8gQ
LikeLike
Jeg har aldrig tilgivet Neko Case for at have spillet Historiens Kedeligste Koncert På Vega Nogensinde, og forholder mig derfor ikke til hendes post-Blacklisted materiale
LikeLike
Var det i 2006? Husker den mest for at det var samme aften som Champions League-finalen, og at jeg stod alene og så hende mens jeg diskret måtte krabbe væk fra folk der fik nyt på sms, eller bare så ud til det, og så kørte hjem idet jeg prøvede at undgå øjenkontakt med nogen. Svært at huske om det var kedeligt, men jeg husker glæden ved at det var kort og man kunne vende tilbage til skærmen.
LikeLike
… men i øvrigt er det dér nærmest den eneste sang på Americana der ikke går over i ren farce.
LikeLike