Måske sitrer det i dig for at komme afsted, mens du leder efter de beskidte festival-Docs, regnslaget og den forhåbentlig ikke alt for jordslåede sovepose. Måske er du allerede på pladsen, først branket, så skyllet og nu tørret af blæsten.
Hvad end du lige går og laver, så håber vi, feberen ikke bliver mindre af en tur gennem det, der i virkeligheden ligner en klassisk dag på Roskilde, lige fra programmet nærlæses endnu en gang, til stjernen er fem minutter fra at blive båret ud af en roadie.
Det er mødet med venner, originaler, kendte og ukendte, det er synet af de helte, vi kender, og de helte, vi lærer at kende. Det er sære syn og gamle landemærker. Det er forhåbentlig rå nostalgi.
Vi ses på Dyrskuepladsen. Nu er det svært at vente.
Alle billeder er taget af blogbrødre Smølle, Janus, AKS og Fez!
Pinen ved at skulle vælge. Husker du, da man først fik spilleplanen udleveret ved ankomsten og forpint skulle sidde og strege ud og vælge fra med den medbragte kuglepen? Kammerat, forhåbentlig fandt du Bjarne – og nåede at se Turnstile.Den skumfødte Venus stiger op af menneskehavet til Kendrick Lamar i 2015. Imponerende balance!I’m With Her – Sara Watkins, Sarah Jarosz og Aoife O’Donovan – på Pavilion i 2018. Åh, Pavilion, hvad skal der ske, nu du er væk? Dette fristed for banjo og fiol. Ofte overdøvet, aldrig overgået.Blogbroder McGuire møder en anden amagerkansk mediestjerne – der dog dengang i 2014 stadig var fodboldspiller. The Matrix møder provinsiel sexkult, udtrykker blogbroder AKS det, men hvem er i givet fald hvad?Kris Kristofferson, Orange-debutant i 2013 i en alder af beskedne 77 år. Det kan ikke fastslås, om billedet er taget under ‘Casey’s Last Ride’. Men sikke en sang.Hvis du får øje på dig selv her på billedet: Nej, det er selvfølgelig ikke dig, der er Fjenden. Det er møblet, du sidder i. Gør oprør – og gør dig fri af det!Ak Dan Gwang Chil sender Pavilion til de evige teltpladser med hård minyo i 2022.Det er ikke alle helte, der bærer kapper. Nogle – som vores ven Gammelsmølf her – bærer en Thor-pils, svajbuks og dobbelt snow-wash denim lige uden for pitten på Grøn.Søndagsfest med Kid Koala i 2013 på Cosmopol med dansende robotter, bjørne og restaurantinventar samt flyvende grillhandsker og kazoos – blogbroder Janus fik en af dem i masken og tog den med hjem.Modtaget med forklaringen: ? Hvad er det, vi ser? Forventning? Ekstase? Forvirring? Hvem spiller? Hvor? Er det dig på billedet? Fortæl!Lækkersult i den gyldne time – og den evige debat: Er der nok wok på Roskildeprogrammet?Lost in music til syriske Omar Souleymans arabiske rave på Apollo i 2014.The Mår on Drugs på Grøn i 2015.Disclosures legendariske sæt på Apollo i 2013, hvor den scene stadig var et stort græskar med blinkende lameller. Det var første år, den scene lå inde på selve pladsen – og der hørte dansen selvfølgelig også hjemme.Grøn Scene er endelig grønlig i baggrunden, men det er lyset under plankeværket, der bekymrer: Satanisk seance backstage, eller resultatet af bekymrende stærke drinks, der skulle ud igen?Blogbroder AKS fangede lydmasterne her i 2019 – smukkere end nogensinde til The Cures natforestilling, som Klodernes Kamp henlagt til Midtsjælland.Du har ikke følt ren uhygge, før du har stået under en sprællemand forestillende en nøgen Claus Meyer langt ud på natten. Vi er i 2015, kan man se på de tre striber nede i hjørnet – blogbroder Smølle brugte stadig Hipstamatic dér og skammer sig ikke.Africa Express’ marathonkoncert i 2015, få minutter inden klokken slår fire – en behageligt overrislet Damon Albarn synger ‘Clint Eastwood’, inden han elskværdigt hjælpes fra scenen ved lukketid. Men hvem er det, der er ved at lette mod Grøn Scenes tag til højre?