En lun torsdag, hvor vi som altid jog efter den store oplevelse – og på en eller anden måde endte indenfor på Gloria igen og igen. Fioler, fejlcastinger, folkesange, fodboldtrøjer, fester og en forbandet masse musik i et stort kludetæppe. Sådan her skete det:
09.07, Anders: Er hjemme, står på badeværelset og er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt den kurrende lyd, jeg kan høre, kommer fra min mave eller fra en due ude på stilladset. Roskilde er hverken godt for kroppen eller hjernen.
09.08, Anders: Åbner vinduet. Det var en due.
12.01, Danni: Fodboldtrøje-spotting: Et par ankommer til Gyedu-Blay Ambolley i AFC Richmond-trøjer. Snart den eneste klub, som man kan bære med god samvittighed.
12.01, Snab: Fucking DSB!!
12.15, Fez: Alle dage bør begynde med en gang highlife/disco med en ghanesisk legende som Gyedu-Blay Ambolley. Ca. 76 år gammel, lægger ud med at takke Gud og sætter gang i et groove, der matcher Gaias Accra-agtige temperatur.
12.25, Fez: I et Roskilde-år med en hel del nye afrobeats på plakaten, tegner Gyedu-Blay Ambolley et funky rodnet tilbage til den originale afrobeat og highlife, som voksede ud af Ghana og Nigeria i 60’erne og 70’erne. Masser af oplagt sampling-materiale for nye generationer.
12.31, Danni: Famler mig frem i Glorias buldermørke, mens Florist sender flydetoner ud. Er oprigtigt nervøs for at komme til at rage på nogen.
12.47, Danni: Hende fra Florist kunne godt ha’ en Skandinavisk Filmklub med ham fra Chat Pile (se onsdag).
12.55, Danni: “Thank you for listening. And helping us. It really means a lot to us. It’s not always like that at festivals. We are trying to be vulnerable …” Roskilde-publikummet får fortjent ros for at lytte til Florists tyste folkesange. Med elegant langemand til snakkehoveder andre steder.
12.58, Danni: Super, alle er vilde med stilheden herinde, og nu har jeg et hosteanfald på vej. Må.Holde.Mig.Til.Næste.Klapsalve.
12.59, Danni: Klapklapklap – Host-host-hak-hak-host.
13.25, Fez: Let regn, frisk kaffe og Courtney Marie Andrews synger med Emmylou Harris-stemme en country-sang om at tage den med ro.
13.29, Køster: Courtney Marie Andrews på Avalon er dejlig at begynde dagen på – men hendes længselsfulde folkpop er også på, nej over, grænsen til det kedelige.
13.32, McGuire: Køen til Burger King ved motorvejsafkørslen strækker sig allerede halvvejs til Vor Frue. Dåsemakrellens dage på Roskilde Festival er tilsyneladende talte. Jeg giver det maks tre år, så har den sin egen særudstilling på byens rockmuseum.
13.45, Fez: Musikken spiller, men folk snakker hele tiden!
13.45, Køster: Nej, vent, når Courtney Marie Andrews’ sorthårede guitarist tager over, sker der faktisk noget. Det hele løfter sig. Vi spekulerer på om han i virkeligheden er Slash, manden uden øjne, i forklædning. Altså, ingen har jo nogensinde set Slash’s øjne.
13.46, Snab: Jeg ved ikke, hvad der foregår i det her telt dybt inde i backstage-området, men jeg kan godt lide tanken om, at Gnags måske sidder på spring, hvis der kommer et afbud. #GnagspåOrange
13.47, Snab: Altså, i går var vi nødt til at tjekke, om det måske var Peter A.G., der stod under en bøgegren i en eller anden form for Gnags-protest foran Orange til Kendrick Lamar. #GnagspåOrange
13.53, Danni: Hænger i græsset foran Avalon. Hyggeligt med Courtney Marie Andrews’ ufarlige country i baggrunden, en kop kaffe og en tebirkes. Stanken af lort fra toiletterne hjælper til yderligere landlig idyl.
14.05, Fez: Tester en Roskilde Festival IPA fra Jacobsen. Frugtig, læskende, ikke for bitter. 7 ud af 10.
14.07, Fez: Latto går på til ’We Found Love’ med Rihanna og Calvin Harris. Det vil sige – endnu en DJ/hypemand prøver at piske stemningen op med nogle kendte hits. “DENMARK!”-dong. Dj’en spiller Black Eyed Peas. Tinderbox ville elske det. Latto lader vente på sig.
14.20, Fez: Livlig dame, Latto. Rapper om Hooters og ’The Soufside’ i Atlanta over trapbeats. Men igen har en rapper ikke gidet lave instrumentalversioner og rapper oven på sin egen præindspillede vokal. Det er godt nok dovent. Vi er to cm fra ren playback. Men Latto danser og twerker og beder dem ovre til venstre om at råbe højere end dem ovre til højre. Nogle gange er det, som om rapkoncerter ikke har udviklet sig siden 1984.
14.24, McGuire: Misser desværre Courtney Marie Andrews, men hører til gengæld Latto rappe om at være nasty og give blowjobs på Arena. Nu hiver hun en pige fra publikum op på scenen, som indlægges til halvhjertet stripshow, hvor “man ikke må røre ved pigerne”. Grænsen mellem gutterne fra T Hansen i Rødovre, der er til strip på Damhuskroen, og et hovednavn på Arena er mere hårfin end nogensinde.
14.25, Danni: I merchboden for første gang, siden jeg købte en Beck-t-shirt i 2001. Tæller seks forskellige Tobias Rahim-trøjer. Men ingen med “Danmark er klar på noget pik.” Går igen.
14.35, Fez: Halvtomt i Gaia-teltet til MOR. Det må være må være beviset på, at svenskerne ikke længere dyrker Roskilde. Den svenske krone er lav, og de har fået gode festivaler selv. MOR spiller en slags chillwave/pop og tæller hiphop-legenden Thomas Rusiak.
14.38, Danni: Tilbage i Glorias hede og mørke. Nora Brown alene på scenen med sin banjo. Tre idrætshøjskoleagtige fyre med pæne frisurer og hvide t-shirts kigger på hinanden efter otte takter og smutter.
14.47, Snab: Umiddelbart ligner det ikke MØ, dengang hun sang ’Fisse i dit fjæs’ i punkduoen MOR. Desværre. De ville ellers nok kunne levere en god koncert på 17 minutter. Disse MOR er svenske og lyder svenske. Desværre er her ikke ret mange svenskere i publikum. Savner MOR.
14.51, Danni: En violinist gør Nora Brown selskab. Tanken om at høre de to synge og spille traditionelle sange fra Kentucky er æggende. Men det er ret stift og med omstændelige introduktioner; som optrådte de på et plejehjem.
14.53, Køster: Er sevet over til banjoekvilibristen Nora Brown på Gloria. Det er varmt. Meget varmt. Og selv om hendes mission om at agere kustode for Østkentuckys cowboysange er prisværdig, får den ikke blod til at koge. Undtagen måske hos ham duden oppe foran med lukkede øjne, der virkelig føler det, mens han dirigerer musikken.
14.55, Fez: MOR – er et band uden hits – men kæmper for det og giver ikke op ved mødet med et afventende dansk publikum. Jeg overvejer at råbe på Thomas Rusiaks gamle hit, Teddybears-samarbejdet ’Hiphopper’.
14.55, Nykjær: Opdager, at Green Mobility-bilkonceptet også dækker i Roskilde. Den bilfri storbyboer kan nu selv køre sin oppakning hjemmefra og næsten helt frem til sin Get A Tent-teltdør. Endnu et skridt mod den friktionsfri festivaloplevelse.
15.04, Danni: Rumklangen på både guitar, vokal og trommer er skruet op på KATEDRAL til Ethel Cain. Man kan ta’ transkvinden ud af kirken, men man kan ikke ta’ kirken ud af transkvinden.
15.09, Anders: Ethel Cain på Avalon har kun guitar og trommer i bandet og spiller mørkt, langsomt og angstfyldt. Tænk Taylor Swift som transgender country-goth!
15.16, Fez: En gruppe publikummer på Avalon tager familiefotos, mens Ethel Cain lyder som alle familiers totale sammenbrud. Det er Goth nok.
15.22, Køster: Til Ethel Cain. Det er vist det, de unge kalder føleren. Hun har også en dedikeret fanbase stående oppe foran. Men showet er noget tamt med kun tre mand m/k på scenen. Rundt omkring mig spekuleres der i, om resten af bandet blev stoppet i lufthavnen?
15.23, Anders: Man kører et minimalistisk sceneshow, når publikum hujer begejstret, blot Ethel klikker mikrofonen af stativet.
15.27, Danni: Masser af gotisk patos hos Ethel Cain, men i længden lidt som Sharon Van Etten uden hooks. Det Elektriske Barometer havde elsket hende.
15.29, Anders: Ethel Cain fortsætter i samme sorte rille, mens regnskyerne rykker truende tættere på. Perfekt eftermiddags-gloom.
15.36, Smølle: Det er goth, men er det godt? “Den kører du selv med”, svarer Elsnab. Så lad gå. Vi har hørt ’Thoroughfare’ med Ethel Cain, og den var så rugende som himlen over os.
15.45, Smølle: Ethel Cain slutter, måske ikke så uventet, med ‘Crush’ og ‘American Teenager’ – hittet! Der er på en måde meget passende for floridianeren på scenen, at der er så lummert på Avalon. Men for satan, halvdelen af mit program i dag er på Gloria. Tør ikke tænke på temperaturen derinde.
16.04, Køster: Er blevet lokket med til Ithaca på Gaia. Man skal altid lade sig lokke med til noget, i dette tilfælde gender fluid hardcore med Faith No More-melodier, hvide skjorter og pastelfarvede guitarer. Og en 1,5 meter høj forsangerinde med tommetykke orange dreadlocks.
16.09, Køster: Noget af det bedste ved Ithaca er, at de er så høflige. De beder pænt publikum om at lave et moshpit – ”Can you do that for me”?
16.12, Køster: Ithacas guitarist, iklædt briller med brillesnor, fortsætter den høflige stil: ”Nogen her, der har set os før? Oh, that’s nice”.
16.16, Smølle: Drinks på en bar, der er lavet af planker og har save og høvle på væggene. Den hedder TimBar. Forestiller mig, at ejeren må hedde Tim.
16.20, Køster: Ithacas guitarist fortæller os, at hvis nogen af os har et traume, så er vi ikke vores traume. Og at de tror på heling, og at vi alle kan rejse os igen og vokse. Og på diversitet på hardcore-scenen. Han virker som verdens rareste fyr. Hvis han nogensinde stiller op til et eller andet, så har han min stemme.
16.25, Køster: Nu jeg ikke hardcore-connaisseur, men Ithaca er altså godt. Det er et band, der vil i gang. Og i gang med os. Bedste oplevelse so far.
16.27, Fez: Copenhagen-dong til J.I.D. på Arena. Dagens anden Atlanta-rapper har gang i en gedigen fest. Der viftes med arme langt uden for teltet.
16.35, Snab: WroskilDØH! Efter sin Copenhagen-dong har J.I.D. haft geografi-undervisning med det fyldte Arena-telt. Godkendt.
16.40, McGuire. Står i kø til øl. Overhører historie om en flok venner, der har hængt sprutflasker op i træerne rundt omkring på festivalpladsen for flere måneder siden, som de så nu går og plukker igen. Nature is healing.
16.47, Smølle: Engang holder vi op med at give Claus Meyers bizarre markedsføring gratis omtale, men ikke når vi står over for en absolut lavine, en guldåre af onkel-lamhed.
16.58, Danni: For 20 år siden afbrød Busta Rhymes sin koncert i KB Hallen, fordi en fyr ikke ville rejse sig op. Håber, han kører den i en større sags tjeneste i dag: mod strandstoletosserne.
17.01, Køster: Svenske Ellen Krauss på Eos entrerer scenen i en sølv-grøn-glitrende frakke, der ligner noget, som skuespillere i en DR-80’er-børne-science fiction-serie ville have på, som i ”Sådan vil alle gå klædt i 2023”.
17.01, McGuire: Busta Rhymes’ dj lægger ud med Journeys ‘Don’t Stop Believin’. Herefter går det hurtigt ned ad bakke.
17.02, Køster: Ellen Krauss siger, at bandet ikke lige har fået øvet så meget, og at de sov dårligt på vej hertil i nattoget fra Stockholm. Men at de har en god lydmand. Nu skal hun altså passe på ikke at undersælge den her koncert.
17.02, McGuire: Endnu en dag, endnu en amerikansk kunstner på Orange, der ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i koncertens geografiske forhold. Sært, taget i betragtning hvor meget, dj’en ævler om sin egen hjemby.
17.03, Danni: Busta Rhymes’ hypeman/dj spiller hiphopkavalkade og råber “Copenhagen!” Tid til kitsch.
17.14, McGuire: Nu er der gået et kvarter, og vi har endnu ikke set skyggen af Busta Rhymes. Det skal senere vise sig at være til koncertens fordel.
17.17, Danni: Nåh, mon Busta stadig er på Christiania?
17.19, Danni: Nu skal vi råbe “hiphop!” beordrer dj’en. Sådan noget er altid en genres dødskys.
17.20, Køster. Max Martin skal være fan af Ellen Krauss. Det kan umiddelbart være svært at identificere hvorfor. Hendes optræden slæber sig af sted.
17.20, McGuire: Efter 20 minutter med udvalgte hits fra dj’ens medbragte eksemplar af Now This Is What I Call 90’er Hiphop, indfinder Busta Rhymes sig omsider på scenen til en skandaløst slatten performance. Ét skridt frem med Kendrick Lamar, syv tilbage med Busta Rhymes.
17.22, Danni: Lyden knitrede grimt, lige inden Busta gik på. Nu virker hans mikrofon ikke ordentligt. Det sejler rundt. Hvor er Julian Casablancas til at få sat lidt skik på tingene?
17.25, Danni: Gimmick, hvor de lader som om, de skruer ned for Bustas mikrofon, så publikum i stedet skal rappe teksten … hvad det ikke kan. Og gimmicken er helt sikkert lavet for at dække over, at Busta heller ikke kan. Ømt. Videre.
17.37, McGure: Får nok af det her. Vil ud. Men der er alt for mange i pitten, det er svært at finde vej ud. Det er ubehageligt og virker ligefrem uansvarligt. Hele Busta Rhymes-affæren er en gigantisk svipser.
17.37, Smølle: Sudan Archives lægger ud med ’Milk Me’, og det er ikke kun på grund af varmen, der tørres sved af overlæber rundt omkring. ”Suck out the honey”. Så er vi i gang.
17.40, Nykjær: Sudan Archives er i gang med at gøre det betydeligt lettere for forældre at sende deres poder til violinspil.
17.49, Fez: Der er for få kunstnere, der spiller freakfunk på violin, mens de synger til. Sudan Archives er frisk med loop-pedaler og lette strygninger. Hun ligner en kriger fra Black Panther med violinbuen i et pilekogger på ryggen. Avalon vugger med hofterne.
17.52, McGuire: Er taget på vinbar ved Apollo for at komme til hægterne. Ser, at Fabrizio Romano melder “Here we Go” på Mason Mount til United. Bruger den efterfølgende time på at søge trøst hos forbipasserende Chelsea-fans.
17.59, Nykjær: Har aldrig set en violin brugt med så meget potent power som hos Sudan Archives. Det ene øjeblik holder hun den som et maskingevær, det næste trækker hun violinbuen op bag ryggen, som var den en pil til en flitsbue. Men først og fremmest vrider hun virkelig effektive temaer ud af den, og Avalon tager imod det hele.
18.03, Danni: Sudan Archives får publikum til at råbe “I’m not average, you’re not average.” Og det lyder jo meget så’n empowering. Men det forvirrer mig. Vi må antage, at det ligger implicit i udråbet, at vi er over gennemsnittet. Men hvis vi alle sammen er over gennemsnittet, så bliver gennemsnittet bare hævet, og er vi så alligevel gennemsnitlige? Bare med et højere fælles gennemsnit? Eller betyder det, at vi tilstedeværende er over gennemsnittet, mens alle andre er langt under gennemsnittet? Den rangdeling af mennesker fører sjældent til noget godt. Sorry, det blev lidt langt. Men jeg kommer til at tænke på det resten af dagen.
18.07, Anders: Den amerikanske musiker Brittney Denise Parks, som står bag kunstnernavnet Sudan Archives, råber: “Titties out” – og så ryger toppen (ikke meget var skjult inden), mens hun griber sin violin og spiller op til en irsk folkedans.
18.11, Smølle: Brittney Parks er en formidabel kvinde, ond med en fiol og i øvrigt et syn for guder. Ingen problemer med at skifte mellem ’Come Meh Way’, der lyder som en tudsegammel folkevise, og ’Ciara’, sensuel r&b med en pænt truende undertone. Og så videre til en irsk jig.
18.15, Fez: Rammer pitkøen til Soul Glo. Nu skal der svedes til noget sort hardcore i Gloria. Band-T-shirts set i køen: Junta, Boygenius, Weezer, Stones, Joy Division, ,Undertekst, Pixies, King Crimson, Livesick, RHCP, Bob Hund , Rollins Band, Sunn O))), Earth, Frank Carter, Grateful Dead – og Soul Glo.
18.20, Danni: Lang, lang kø i højre side af Gloria før Soul Glo. Men kun ved bageste indgang. Ingen har set forreste indgang. Går direkte hen og står som den første. Roskilde-hack hermed videregivet til trofaste Bloggers by Choice-læsere.
18.20, Snab: En højst usædvanlig sætning fra Fez – ja, jeg vil næsten påstå, at den aldrig er hørt før: ”Nu vil jeg godt ind og høre noget rock”. Spotning af band-t-shirts i køen til Soul Glo har tydeligvis påvirket den plagede mand.
18.23, Nykjær: Sudan Archives smider sin aktuelle, lidt M.I.A.-agtige single ‘Selfish Soul’. Der er nogle virkelig spændende ting på spil i hendes musik, og kan hun skrive et par hits, kan det blive rigtig stort.
18.30, Køster: Er hoppet over til Denzel Curry på Arena. Hans ikke vildt originale Miami-rap flår teltet fra hinanden med tung bas og ret traditionelle virkemidler. If it ain’t broke…
18.31, Smølle: Sudan Archives takker alle, inklusive sin heldige forlovede, og deler et par eksemplarer ud af sit album fra sidste år. Hvis du ikke fik det foræret lige nu, så køb det.
18.40, Danni: Skrig, fræs og instant mosh-pit til Soul Glo. De er det rette band til at skrive to minutters maskingeværssalve om Roskilde Festivals skandaløst hykleriske og pengeleflende Orange Orbit-tiltag.
18.46, Køster: Denzel Curry beder ligesom Ithaca publikum om at lave moshpit. Det havde han ikke behøvet. De gør det helt af sig selv. Det er fint at opleve. 15-16-årige kids med julelys i øjnene vælter mod cirklens midte, mens de alligevel passer på hinanden.
18.58, Smølle: Ind i Gloria, der er den forventede bageovn. Måske er det grunden til, at der ikke er så proppet som frygtet. Soul Glo er i fuld gang. De giver mig både lyst til at høre mere hardcore og til at gå. Kaotiske, sympatiske og intimiderende på én gang. Et energichok, men det frister at opgive forholdsvis hurtigt.
18.59, Danni: I en pause mellem to af Soul Glos eksplosioner tøffer et mildt ægtepar i 70’erne ind med rygsække, hvidt hår og nysgerrige Politiken Plus-smil. Stiller sig lige i kanten af moshpitten, som de ikke aner findes, fordi alle står stille. Så snart Soul Glo starter, smadrer en ung fyr uforvarende ryggen ind i den ældre herre. Som roligt træder et skridt bagud, fisker sin telefon frem, tager et billede og nikker smilende til sin kone. Gråt guld lige dér.
19.05, Fez: Der er kogende hedt i Gloria, og Soul Glos hardcore er ekstrem med skreget vokal og afsindige breaks og guitar. Blændende koncert. Helt kogt efter 20 minutter. Vi er derude, hvor hardcore bliver støj og kunst. Det tynder ud i publikum. Hedeslag og gale skrig er en hård cocktail.
19.06, Snab: Afsløring tikker ind. Christopher og Lukas Graham spiller til JammJam. Wow! Soul Glo har tydeligvis også fået beskeden, for det hele sprænger i luften. Knyttede næver og vilde hop.
19.10, Smølle: Vi opgav. Spisetid. Tataren er god i år. Den er havnet på — og sidste århundredes festivalgæster, der stort set kun kunne få spaghetti med kødsovs må korse sig — en ny Foodcourt 2 i en af staldene. Court & Godt, burde den måske have heddet.
19.11, Snab: Sangeren Alli Logout fra Speciel Interest, der også blev spottet ved Ethel Cain, har også fået JammJam-nyheden og kommer på scenen til Soul Glo. Alt går amok. Amok, siger jeg! Det hele slutter lidt efter. 35-40 hårde, intense minutter i grisestien. Svinefedt!
1913, Danni: Alli Logout fra Special Interest vælter ind på scenen og skriger med på ‘Gold Chain Punk’. Vildhed på vildhed i Gloria.
19.18, Danni: Bang! Færdig efter 40 minutter. Elsker skarpe koncerter. Gennemsvedte jyske drenge går ekstatiske af lykke derfra efter at have smadret rundt fra start til slut.
19.22, Anders: Kommer forbi Gaia lige til afslutningen på den følsomme alt.rocker Indigo de Souzas koncert. Hvor det unge festivalpublikum på pladsen generelt er mere sammensat end nogensinde, så er crowden her i teltet domineret af midaldrende mænd med spidse næser og lav fedtprocent.
19.24, Snab: Møder fyrene med Gnags-træet og spørger dem, hvilket træ det er. ”Det er et træ.” Spørger igen, om det måske er en bøg. ”Det er et træ. Et træ!” lød svaret afklarende. Spiser indisk, ikke noget særligt, men det var faktisk rart at huske at spise bare et eller andet. #GnagspåOrange
19.32, Nykjær: Tove Lo går på scenen i et outfit, som … lad os bare sige, at det tyder på at ‘Disco Tits’ er på sætlisten.
19.37, McGuire: Lyden til Tove Lo er god, og hun synger perfekt. Måske er det hele i virkeligheden lidt for perfekt?
19.39, Nykjær: Lyden til Tove Lo er underligt lav. Men det afholder ikke folk fra at skråle med på ‘Cool Girl’, som er et større hit, end jeg troede. Det her ligner endnu en total poptriumf på Orange.
19.43, Smølle: Enhver diskussion, om Tove Lo er Orange-materiale, kan vist afvises; der er proppet. Så vi er bænket lidt væk. ‘2 Die 4’ – den, der har stjålet så elegant fra ‘Popcorn’ – går over i en lang omgang synth, mens Tove skifter sin gyldne brynje ud med noget sort lingerie. Det lyder som Kraftwerk og er skidegodt.
19.45, McGuire: Tove Lo spiller den der fra ‘Kvit eller Dobbelt”. Boomer-reference til 64.000 kroner, tak
19.49, Danni: Fanger lidt Tove Lo for enden af Orange-pladsen. Varm og klar lyd og bangers. Ku’ godt være, jeg skulle ha’ investeret mere i den koncert.
19.50, Nykjær: Spotter Jonas Wind, der er godt hjemme i Tove Los sange. Det er hele det overraskende store publikum, og ‘Talking Body’ åbner op for den helt store fællessang.
19.53, Anders: Hvis Sade havde debuteret i dag, kunne hun godt have været en congolesisk-belgisk, tidligere hjemløs kvinde med en sjælfuld intonation og et stærkt flow. Marie-Pierra Kakoma er en karismatisk og elegant frontfigur for Lous and the Yakuza, og hun holder sammen med sit groovy band et solsvimmelt publikum i kort snor med en gang trappet og fransksproget global-soul.
19.58, Anders: Vagterne bliver ved med at holde sluserne åbne til 070 Shake på Apollo, så der bliver ualmindeligt crowded og lettere klaustrofobisk inden for murene. Meget u-Roskilde’sk.
19.58, McGuire: Tove Lo går ned i knæ med røven til publikum for ottende gang i løbet af koncerten. Det skal vist forestille at være sexet, men ligner bare en helt almindelig skovskiderstilling.
20.00, Danni: Grrr, prop ved Apollo. Misser 070 Shake. Og har tiltagende hosteanfald. Opdager, at næste tog går om 10 minutter og vælger at spare kræfter til fredag.
20.07, Køster: Er havnet på Apollo til 070 Shake. Scenens klubfeeling fungerer, og hypen gløder om den unge rapper/sangerinde, der bl.a. har arbejdet sammen med Kanye. Men det er desværre helt skidt. Hun kan tilsyneladende næsten ikke synge, hun gør det i hvert fald ikke ret meget.
20.10, Køster: Backingvokaltracket har taget helt over for 070 Shake. Meget af tiden mimer hun mest af alt bare til det. Hun ser lost ud foran alle de mennesker, som hun står der, helt alene på scenen.
20.11, Køster: Nu beder 070 Shake minsandten også publikum om at forme en moshpit. Jeg haster mod udgangen, det føles ikke rart at være vidne til. Det her er for stor en mundfuld for et menneske, der virker sart og skrøbeligt.
20.17, McGuire: Kaster håndklædet i ringen og går mod parkeringen i Vor Frue efter en dag, der var mere fesen end fræk, trods både Latto og Toves ihærdige forsøg på det modsatte
20.25, Anders: Møder min yngste datter og tre veninder til Tove Lo på Orange – lige ved Hellerup-krydset, som en ven har døbt det. If you know you know.
20.25, Fez: Tilbage i Gloria efter en middelmådig pastaret. Forventer flere lussinger af Special Interest. Salen stinker af svinestald. New Orelans-gruppen spiller hurtig electrorock. Sangeren Alli Logout med det store hår er typen, som udstråler, at når hun kommanderer ”hop”, så hopper man. De første to sange handler om henholdsvis vold og sodomi på lsd. God underholdning.
20.31, Danni: “Skal du bruge dit armbånd mere?” “Anyone who wants to give away the wristband.” Mange flere armbåndstiggere end før i både toget og på Roskilde Station. Et tegn på flere opportunister, ekstrem efterspørgsel eller konsekvens af opskruede priser? Diskuter.
20.35, Køster: Er stukket over til Special Interest på Gloria. Det er næsten endnu værre end 070 Shake. Punkband, der må være blevet dannet i en bagbrandert af de midaldrende stamgæster på en skodpub i Essex. Bassisten kan overhovedet ikke spille i takt, og forsangeren skriger bare. Det er faktisk under Roskilde-niveau.
20.37, Snab: Copenhagen-dong! Denne gang Alli Logout fra Special Interest, der har været her hele dagen.
20.39, Smølle: Tilbage til Gloria og Special Interest. ”Sodomy on LSD”, råber Alli Logout, og tonen er ramt rent for mørke Gloria, der skifter så let mellem højpandet kulturcenter og dunkel undergrundsklub.
20.44, Køster: Forlader pladsen med de to ærgerlige punktummer for en ellers fin dag. Ses i morgen!
20.45, Nykjær: Kommer, alt for sent, forbi Karpe: Omar Sheriff på Avalon. De norske hiphop-giganter har taget, hvad der ligner en halv Oslo-forstad med på scenen, og der er gigafest.
20.50, Anders: Det norske hiphop-kollektiv Karpe peaker med super spændstig euro-hiphop, der møder koreograferet Bollywood på et kogende Avalon. Hvorfor kom jeg ikke herned noget før?!
20.52, Smølle: ’Midnight Legend’ – for første gang hører vi den popgruppe, der lurer under den forfriskende militante overflade. Ellers er det Suicide, der møder Spacemen 3 på en kinky klub langt ud på morgenen. Drone og kommandoer.
20.55, Snab: Efter intens start med ’Concerning Peace’ med ”violence”-råbet, ’Disco III’ med ”sodomy and LSD”-råb og den groovy ’Cherry Blue Intention’ fiser Special Interest sgu noget ud. Lyden er ikke god, temmelig distanceret. Som det meste andet på en hård Roskilde-dag ender det som endnu en variation af middelmådigt. Mange koncerter burde vare en halv time i stedet for en time. Fordømt!
20.57, Nykjær: Karpe: Omar Sheriff lyder som halvt block party, halvt integrationsprojekt. Der bliver afleveret skarpe indvandringspolitiske pointer over de virkelig medrivende, Mellemøsten-inspirerede beats, og der en helt vanvittig energi i Avalon lige nu.
21.05, Anders: Karpes multietniske, superfunky, energiske – og rent ud sagt kærlighedsemmende – Omar Sheriff-show er suverænt den bedste koncert hidtil på RF23 for mig!
21.08, Danni: På Hovedbanegården står gudhjælpemig en flok med laminerede skilte, hvor der står “Can I buy your wristband?”
21.15, Smølle: Vi tager de sidste par minutter af Special Interest siddende på de tyndt besatte trin, indtil det anvises, at det udgør en ‘sikkerhedsrisiko’ at hvile røven dér. Jeg gør mit bedste for at undertrykke min indre Josh Homme.
22.15, Anders: Bliver ved Avalon for at fordøje det norske festmåltid – og skylle det med noget diabolsk altervin fra Electric Wizard. Er I tvivl om, hvorvidt koncerten er begyndt, da de stemmer guitarer for fuld smadder.
22.25, Nykjær: “Do you want to see my snake”, spørger Lil Nas X fra scenen. Jeg ved, hvad du tænker, din grisebasse. Men så bærer tre af hans dansere en kæmpe sølvslange ind på scenen. Og sådan sker der hele tiden noget i det heftigt opskruede show, queer-ikonet har taget med til Orange. Hitsene sidder også tæt.
22.31, Danni: FOMO og host hjemme i København, når jeg tænker på, at Lil Nas X står på Orange nu.
22.32, Anders: Koncerten med Electric Wizard indledes med projekteringen af billeder fra en tilsyneladende okkult B-film, hvor nogle halvnøgne jomfruer ofres af ældre hvidskæggede mænd i ceremonielle dragter. Doom-metalheads lever i en anden tidsalder.
22.35, Snab: Læser om to afbud fredag. Er sikker på, at Gnags sidder på spring. #GnagspåOrange
22.43, Anders: Vi giver op på Electric Wizard! Trods sangtitler som ‘Witchcult Today’, ‘Satanic Rites of Drugula’ og ‘See You in Hell’ er det en sindssygt bovlam oplevelse. En kulsort, langsom guitarstorm – som heavy fra 1983 – og forsangerens vokal lyder, som om der er gået zombie-råd i stemmebåndet.
22.43, Nykjær: Nu dukker en bid af Nirvanas ‘Something in the Way’ pludselig op inde i en samplingkværn, der også tæller Ginuwine og det dér vilde Dick Dale-surfnummer fra Pulp Fiction. Måske for at smide lidt krummer til Generation X’erne blandt publikum? Men Lil Nas X inkarnerer først og fremmest tiden lige nu med accelereret internetkultur og en evig strøm af memes. En kaskade af indtryk. Og af kæmpehits for alle under 40.
22.44, Smølle: Det virker sikkert kontrært og on-brand at se Yunè Pinku, teenager med synthesizere, på Gloria, mens Lil Nas X er på Orange, men jeg sværger, at det ikke er grunden; hun er bare meget bedre. Hun kan dog overhovedet ikke finde ud af at tage et bælte på.
22.54, Nykjær: Behøver ikke mere af Lil Nas X’s højoktane show og bevæger mig væk fra Orange for at finde en bid mad. Menneskemængden stopper aldrig, resten af pladsen virker komplet affolket.
22.56, Anders: Er på vej til Orange, da jeg ser en gammel ven klamre sig til et træ. En balje fadøl og en stribe joints har sendt ham i kredsløb, og der er brug for hjælp til at genfinde jordforbindelsen. Dér røg resten af aftenen.
23.07, Smølle: Jeg ville aldrig kalde det vildt originalt – Asha Yunè spiller en cocktail af garage, deep house og tidlig Underworld. Men det er atmosfærisk, smukt, og jeg forestiller mig at vågne op til det i vandkanten på Ibiza, ikke stående i en stald i Darup med en toliters plastickande hængende i den ene bukselomme.
23.37, Smølle: Overrislet knægt uden trøje har tre kander og ni bægre med til ølbod ved Orange. Træt pige bag disken prøver at forklare pantsystemet, at der er for mange kander, at der ikke kan udbetales, men overføres til chippen, at to af bægrene ikke giver pant her, fordi de ikke har Tuborg-logo på, og der er også for mange bægre. Overrislet knægt opgiver at forstå. ”Kan jeg ikke bare få nogle rør, så?” Træt pige giver ham fire styk for at afslutte debatten.
23.56, Smølle: ”It’s Europe”, udbryder Florence Shaw fra Dry Cleaning. Lidt pudsigt, at det aldrig giver en reaktion. Måske i dag, fordi hendes stemme drukner i lyden på Gaia.
23.58, Danni: Tænker stadig på det med Sudan Archives og gennemsnittet.
00.18, Smølle: Kære pantsamler, respekt for din virkelyst, men når man står hen over en kande, der er øl i, er det en mere end en teoretisk mulighed, at man har lyst til at beholde begge dele.
00.31, Smølle: Dry Cleaning keder mig, hvad deres plader ikke gør, og jeg tror, jeg ved hvorfor. Da jeg så dem samme tid sidste år på Primavera, var Shaws stemme krystalklar, og alle de sære observationer gik igennem. Nu overdøves alt af guitarist Tom Dowse. Giv plads, Tom! Uden ordene har I ikke ret meget.
00.40, Nykjær: Hvis man ikke kan lide Prisma, kunne man indvende, at de lyder, som hvis man lod en techno-DJ remixe The Raveonettes-numre. Men jeg kan godt lide Prisma.
00.53, Nykjær: “Hvor er I mange!”, siger en af Prisma-søstrene både begejstret og benovet til det godt fyldte Avalon-telt. Der er noget virkelig hjerteligt over de her karrieremæssige kvantespringskoncerter, som Roskilde hvert år er for mange nyere danske kunstnere.
01.04, Smølle: Prisma er for prog til mig — der er en tværfløjte i aktion, da vi kommer — men det er svært at overse deres glæde ved at spille for et rigtig godt fyldt Avalon. Vi står i den mildeste støvregn udenfor og nyder, at det er køligt nu. Og det må være nok om vejret herfra.
01.27, Nykjær: Er overraskende ubesværet kommet i pitten til Burna Boy, som smører hofter med sin aktivistiske afrobeat. Stemningen er varm og global, men nu begynder regnen at tage til. Teltet og soveposen trækker.
01.32, Smølle: Til gengæld er Prisma helt overlegne til sidst – med ’Bangs’ og de andre bangere. Fint sted at slutte inden turen hjem til Vor Frue i regnen. Hov, undskyld …
Læs også:
https://bloggersbychoice.dk/rf23/rf23-snapshots-stroetanker-og-eurekamomenter-fredag/
https://bloggersbychoice.dk/roskilde-festival/rf23-snapshots-stroetanker-og-eurekamomenter-onsdag/
Bloggers By Choice 